Adfærd hos Gilaøglen

Gilaøglen er en meget inaktiv øgle, som primært er aktiv i skumringen og i kortere perioder i løbet af dagen, hvor de kommer frem for at sole sig. Det meste af dagen bruges i skjul som i naturen udgøres af underjordiske gange, eller skjul i forbindelse med store sten, buske og lignende.

En stor del af grunden til den underjordiske adfærd, er at arten ikke tolerer voldsomt høje temperaturer i lange perioder. Ligeledes vil arten gerne opholde sig lidt mere fugtigt end der er ved jordoverfladen, og dette kan også opnås under jorden.

Disse ting er noget som skal tænkes ind i terrarium indretningen til gilaøgler. Der skal være en varmeplads, en kølig ende og mulighed for at opsøge fugt. Fugten leveres via et fugtskjul.

Ud over dette er arten meget gravende, så gilaer skal have et bundlag der er tykt nok til at de har mulighed for dette, da det er en naturlig del af deres adfærd.